En af mine yndlings vegetarretter. Den er nem at lave og smager dejligt med de forskellige grøntsager i.
Kan serveres også med ris eller hvad man nu kan lide.
Ingredienser
- En stor kvist Timian
- En mellem kvist oregano
- 2 stk. løg finhakket
- 1 dl olivenolie
- 1 stk. aubergine i grove tern
- 2 stk. peberfrugter i grove tern
- 1 stk. courgette i grove tern
- 1 smule salt
- 2-3 fed hvidløg dels finhakket dels knust (se fremgangsmåde)
- 4 stk. tomater, skal flås og være i grove tern
Fremgangsmåde
- Skræl løget og hak det fint.
- Varm olien op i en stor pande og kom løg ved. Lad dem koge i olien i godt 10 minutter, men de må ikke tage farve.
Aubergine, courgette og peberfrugt skylles og skæres i grove tern og hældes op til løgene sammen med timian og oregano. Kom det ene hakkede hvidløg i.
Drys salt henover og lad det koge i 40 minutter. Rør forsigtigt i det med jævne mellemrum.
- Kom de flåede tomater eller tomater på glas i grøntsagsblandingen. Pres det sidste hvidløg ud over og lad det koge i yderligere et par minutter.
- Inden servering hældes det overflødige olie fra.
Server pasta til og kom parmesan på.
På web: klik på billederne herunder for at se dem forstørret